Forside

 

Mt. Egmont

Ny højskoleforstander 2018

 

 

 

 


Beskrivelse af Højskolen 2017

 

Stillingsbeskrivelse

 

 

 

 

 

 

 

1. Højskolens værdier og historie

Undermenu

 

1.1. Egmont Højskolens vedtægter

“Egmont Højskolens formål er at drive folkehøjskole inden for den til enhver tid gældende lovgivning om folkehøjskoler og herunder tilbyde undervisning, samvær/aktiviteter og ophold i henhold til anden lovgivning, som ikke er i modstrid med højskoleloven.”

Hent vedtægterne.

 

1.2. Højskoleloven

§ 1. Loven omfatter folkehøjskoler, der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af kulturministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes aktiviteter skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag.

 

1.3. Egmont Højskolens historie

Egmont Højskolen i Hou blev grundlagt i 1956. Landsforeningen af Vanføre og Samfundet og hjemmet for Vanføre havde efter krigen købt Enkesædet Holsatia til ferie- og rekreations formål. Slottet – Holsatia – blev i slutningen af 1940'erne suppleret med 10 hytter, en barakbygning med 24 værelser og en lidt mindre barakbygning, som blev brugt til børnene fra Geelsgaard Kostskole.

I 1956 blev det besluttet, at afvikle feriehjemmet, da det var ganske urentabelt. Oluf Lauth, som på daværende tidspunkt var lærer og forretningsfører på Den frie Lærerskole i Ollerup, foreslog de 2 organisationer at etablere en højskole for vanføre medborgere. Dengang levede den største del af unge med handicap et stilfærdigt og isoleret liv, enten hjemme hos forældrene eller på institutioner.

Udgangspunktet for etableringen af højskolen var den holdning, ”at ingen er så fysisk eller psykisk dårlige, at de ikke kan hjælpes og lære noget”. Et højskoleophold kan netop bidrage til at få et godt og meningsfuldt liv trods handicap, hvilket var Oluf Lauths egen erfaring.

Højskolen startede i beskedne rammer i barakbygningerne og det gamle slot, der var i dårlig stand og ikke særlig velegnet til elevgruppen. Med en større donation fra Egmont H. Pedersens Fond, bliver en helt ny og meget tilgængelig bygning etableret i 1961 og skolen ændrede navn til Egmont Højskolen for Vanføre.

I 1972 fik højskolen ny forstander og blev nu en skole for alle, men med særlige forpligtelser over for mennesker med handicap. Skolen fik igen ny forstander i 1979, i 1985 og igen i 1991, hvor nuværende forstander blev ansat.

Højskolen er vokset fra en lille skole for 60 ’vanføre’ elever til i dag at være en moderne højskole for mere end 200 årselever, der søger personlig udvikling. Skolen fastholder et ansvar for mennesker med handicap i et inkluderende fællesskab. Højskolen har en unik sammensætning af mennesker, hvoraf ca. halvdelen af eleverne kan have forskellige former for funktionsnedsættelse. Det kan dreje sig om bevægelseshandicap, sensoriske eller kognitive vanskeligheder. Nogle elever har senhandicap, andre et medfødt handicap. De ikke-handicappede elever har de senere år primært været elever, som har kombineret højskoleopholdet med et job som handicaphjælper. Andre har været unge med en særlig interesse inden for social- eller sundhedsområdet eller det pædagogiske område.

Højskolens særlige styrke er kompetenceudvikling af mennesker med betydelig nedsat funktionsevne. Elever og kursister er fortrinsvis unge mennesker, som befinder sig i overgangen fra et trygt barndomshjem, beskyttende uddannelsessystem eller institutionsliv, til en selvstændig tilværelse på egne præmisser sammen med andre eller under en hjælperordning.

”Egmont Højskolen lægger vægt på samspillet mellem mennesker med forskellige liv og muligheder og har et særligt ansvar over for mennesker med fysiske handicap/funktionsnedsættelse. Højskolen danner ramme om et miljø, hvor elever og kursister tilegner sig viden, udveksler livserfaringer og får nye muligheder for engagement i livet og i samfundet.” Vedtægtens § 2.

 

1.4. Egmont Højskolens værdier

Skolens værdigrundlag er sammenfattet med følgende tre begreber:

Solidaritet:

Stræben efter at alle mennesker har de samme muligheder. Det solidariske menneske er villigt til at bidrage, således at andre får de muligheder, som vedkommende selv tager som en selvfølge. ”De bredeste skuldre bærer det tungeste læs”.

 Myndighed:

Relateret til magt og kompetence. Myndighed betyder selvforvaltning, at mennesker har eller får magt til at bestemme over eget liv. Myndige handlinger forudsætter også demokratisk dannelse.

 Værdighed:

Er forbundet med rettigheder. Ens værdighed som menneske betyder, at man automatisk har en række rettigheder, som det er et fælles ansvar at værne om. Det forudsætter livsoplysning og folkelig oplysning.

Op til skolens 60 års jubilæum i 2016 kørte projektet "Livskraft", der havde til formål at give et indblik i skolens hverdag beskrevet i tekst, billeder, film og interviews med elever. Se mere på Projekt Livskrafts hjemmeside.

Egmont Højskolen ser det som sit mål, at give eleverne specifikke kompetencer i forhold til solidariske, myndige og værdige handlinger. Der er mange midler hertil, men højskolen lægger især vægt på at den faste stab af medarbejdere efterlever værdierne. I tilgangen til fællesskabet og den enkelte elev eller kursist er de ansatte med til at vise, hvordan skolens værdigrundlag efterleves.

Opholdet på Egmont Højskolen indebærer deltagelse i et fællesskab. Samværet med andre mennesker er med til at danne ens identitet og elever og kursister etablerer en fælles historie sammen med dem, de er på højskoleophold med.

Egmont Højskolen tror - med andre ord - på, at:

 

2. Elevsammensætning

Egmont Højskolen havde i 2016 222,4 årselever, fordelt med ca. 205,7 på de lange kurser og 17,7 på korte kurser om sommeren.

Den samlede elevgruppe har forskellige forudsætninger for at deltage i et højskoleophold og på de lange kurser med 200 elever, har ca. 45% et fysisk handicap af et sådant omfang, at de på højskolen er omfattet af specialundervisning for svært handicappede.

Af denne gruppe har 52 elever brug for omfattende personlig hjælp, og de ansætter derfor andre højskoleelever til at hjælpe sig uden for undervisningstiden (BPA). Vi kalder disse elever for Borgere og deres ansatte hjælpere for Assistenter. Disse assistenter udgør den anden halvdel af elevgruppen, og de har valgt et højskoleophold som en afklaringsperiode for videre uddannelse eller arbejde, og som led i det har de søgt et job som assistent hos en anden elev.  Assistenteleven hjælper borgeren med fx at komme i bad, spise, gøre rent, shoppe, gå i biografen - alt sammen uden for undervisningstiden. I undervisningstiden får borgeren hjælp af Hjælpelærere, som skolen ansætter. Læs mere om Hjælperordningen på vores hjemmeside. 

Derudover har vi typisk mellem 8 og 12 japanske elever.

Et antal af højskolens elever (pt 21) kommer på Egmont Højskolen med det formål at gennemføre en 3-årig ungdomsuddannelse eller dele heraf (STU). Handleplanen kan være 3 år på Egmont Højskolen med tilhørende aktiviteter og praktikforløb på og uden for højskolen. Et ophold på Egmont Højskolen kan også indgå som et element af et forløb. Læs mere om den 3-årige ungdomsuddannelse på vores hjemmeside.

Egmont Højskolen har mellem 5 og 10 dagelever. Hovedparten af disse er bevilliget et ophold efter §104 i Serviceloven, som Højskolen blev godkendt til i 2015. Elever, der ikke bor på skolen (dagelever), må højst udgøre 15 procent af årselevtallet. Dagelever herudover tæller ikke med i årselevtallet. Sidste tilsynsrapport § 104.

Højskolen henvender sig ikke til mennesker med specielle handicap, men er en højskole for alle, hvor tilgængelighed stort set på alle niveauer er til stede.

Mange af de korte kurser arrangeres i samarbejde med de organisationer, som er repræsenteret i bestyrelsen, og på disse kurser er antallet af kursister med funktionsnedsættelse større end på de lange kursus.

 

3. Undervisningsudbud

Alle elever har ca. 25 timers undervisning om ugen. Undervisningen varetages af 40 fast ansatte lærere og et mindre antal timelærere. Skema, fag, temauger, studierejser mm fastlægges på lærermødet efter oplæg fra tilknyttede udvalg.

Undervisningsperioderne hen over et skoleår er skitseret i nedenstående årshjul. Pr. 1. august 2017 19 uger efterår, 24 uger forår og 5 ugers korte kurser, som alle er lavet i samarbejde med handicaporganisationer, som er repræsenteret i Egmont Højskolens bestyrelse.

Undervisnings-årshjul:

Årshjul januar-juni

 

Årshjul juli-december

 

Ugeplan:

Skema-sommer (Efter påske til semestret er slut og fra Semesterstart til efterårferien)

Ugeskema

 

Skema-vinter (Efter efterårsferien til jul og fra jul til påske)

Ugeskema 2

 

Pr. 1. august 2017 ændrer vi vores fagstruktur. Vi udbyder 2 hovedfag med lige stort timetal og 4-6 modulfag, som har mellem 1,5 og 3 ugentlige undervisningstimer.  

3.1. Hovedfagene

Hovedfag

 

Hovedfag grupper

3.2. Modulfag

De enkelte modulfag er dels fag  udsprunget af hovedfagenes indhold, men  også helt andre fag og fagområder, som ikke repræsenteres i hovedfagene. Derudover bærer udbuddet også præg af vores forpligtigelse til at have fag for STU-elever og fag til uddannelse af Borgere og Assistenter. Modulfagene vælges for et halvt semester af gangen og til hver valgperiode udarbejdes en fagbog med beskrivelser af de fag, som kan vælges. 

 

3.2.1. Eksempler på fag

Antropologi, Dansk, Psykologi, Hjernetræning, Kunsthistorie, Kost og Kondi, Kvote 2, Matematik, Filosofi, Musik på film, Tilpasset svømning og Idræt, Film, Yoga, BPA, Fritidsshoppen, Glas, Hip Hop, Kina, Kondition og styrke, Kor, Madlavning, Møbelsnedker, Podcast, Spoken Word, Adventurerace, Afklaringsværkstedet, Foto, De svære livsvalg, Hjernevrideren, Fridyk/vejrtrækning, Jazz, Keramik, Klatring, Lampefeber, Navigation, Sundhedswannabe, Folkemøde, Noget om Sex, Skak, Zetland på skemaet osv.

Se nærmere i fagbogen.

3.3. Undervisning af bred almen karakter

§ 1. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene.

§ 13. Mindst halvdelen af undervisningen for den enkelte elev skal være af bred almen karakter. For elever med over 28 ugentlige undervisningstimer skal minimum 14 timers undervisning være af bred almen karakter.

På både lange og korte kurser skal minimumstimetal og kravet om UBAK opfyldes. På de lange kurser er UBAK tilgodeset via fællestimer, morgensamling, hovedfag og 2 modulfag, hvor der stilles krav til fagene om primært UBAK-indhold. EH har i sit arbejde med UBAK taget udgangspunkt i følgende definition og skelnen mellem færdighedsindlæring og UBAK:

”Den brede almene oplysning har i skolernes hverdag perspektiver af for eksempel filosofisk, historisk, kulturel, politisk, samfunds- eller naturvidenskabelig karakter, hvori der indgår et menneske-, samfunds- eller natursyn.

Den brede almene undervisning finder sted, når fagets almene perspektiver er en aktiv del af undervisningen. De almene perspektiver kan være filosofiske, kulturelle, historiske, politiske, samfundsmæssige, naturvidenskabelige, psykologiske, religiøse eller lignende.

Også æstetiske, musiske og kropslige aktiviteter kan i et vist omfang indgå i den brede almene undervisning. Det betyder, at refleksion over et fags æstetiske, musikalske og kropslige perspektiver samt aktiviteter i den forbindelse kan indgå i den brede almene undervisning. Herved gives mulighed for, at undervisningens brede almene perspektiver ikke kun kan erfares gennem ord, men også sanseligt, musisk og kropsligt. Det forudsætter, at de æstetiske, musiske og kropslige aktiviteter, som skolen ønsker at medregne i opgørelsen over undervisningens brede almene karakter tilrettelægges og perspektiveres på en sådan måde, at de ikke primært sigter mod færdighedsindlæring, men udtrykker brede almene perspektiver og rækker ind i det samfundsmæssige, historiske og kulturelle mv,

 

4. Hverdagens praksis

Undermenu

 

4.1. Fællestimer og Højskoletimer

Fællestimerne foregår onsdag aften og er obligatorisk undervisning, som tager almene emner op. I løbet af semestret bliver der præsenteret etiske dilemmaer, debat om samfundsforhold, samt kulturelle måder at udfolde sig på. Undervisningen foregår som fællesundervisning primært i form af foredrag med efterfølgende debat. Andre emner benytter sig af kunstneriske udtryksformer, film og diasshows, diskussionsfremmende café arrangementer og kreative indslag. De fleste fællestimer onsdag aften annonceres som åbne arrangementer på EH’s hjemmeside.

Højskoletimerne bruges også til almene emner, men er mere orienteret mod elevernes hverdag.

Både højskole-og fællestimer planlægges af et udvalg. Forstanderen er med i fællestimeudvalget.

 

4.2. Studierejser

Egmont Højskolens studierejser, forberedelse og efterbehandling af disse er en obligatorisk del af højskoleopholdet. Prisen for en studierejse er inkluderet i skolepengene, men om foråret udbydes forskellige rejsemål, som kræver ekstra betaling.

 

4.3. Teaterkoncert, temauger og Musikfestival

Ud over studierejserne har vi pt. en uges Teaterkoncert om foråret og Egmont On om efteråret. Begge temauger afsluttes med en familie/vennedag, hvor produkterne præsenteres.

I begyndelsen af juni afholder vi en Musikfestival, som eleverne arrangerer i samarbejde med en gruppe lærere.

 

4.4. Specialundervisning

Egmont Højskolen har i forhold til andre højskoler flere lærere, da vi har mange elever som har behov for specialundervisning. Vi kræver ikke særlige forudsætninger af lærerne, men lyst og mod til at praktisere specialundervisning. Alle elever har frit fagvalg, så derfor vil alle lærere i større eller mindre omfang skulle varetage opgaven.

Regelgrundlaget: I lov om folkehøjskoler gælder følgende:

§ 27. Staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herunder til skoler, der har tilladelse til at have et samlet særligt undervisningstilbud. Tilskuddet ydes med en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af Kulturministeriet, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove og reguleres ud fra de faktisk ydede tilskud.

En mere detaljeret beskrivelse af undervisningsområdet, bl.a. lærernes ansættelsesvilkår og arbejdsopgaver kan findes i personalehåndbogen.

5. Medarbejdere og organisatoriske rammer

Undermenu

 

5.1. Overordnet organisatorisk struktur

Forstander Ole Lauth står for den overordnede ledelse på skolen.

Karin Busk Sørensen er viceforstander/pædagogisk leder.

P.t. er der ca. 130 medarbejdere på Egmont Højskolen og heraf 15 på særlige vilkår. De ansatte er i tal fordelt på følgende måde:

Lærere: 40 plus et skiftende antal timelærere, Hjælpelærere: 36, Køkken:13, Kontor: 6, IT: 4, Pedel: 8, Hjemmehjælpsafdelingen:15 og Hou Værft: 4. 

For nærmere beskrivelse af de enkelte afdelinger se Personalehåndbogen.

De praktiske afdelinger har hver en afdelingsleder. Der afholdes afdelingsledermøder ca. en gang om måneden med deltagelse af forstander, viceforstander, alle afdelingsledere samt en lærerrepræsentant.

Derudover er der til større opgaver (områder som rent arbejdsmæssigt ligger uden for almindeligt højskolearbejde) udarbejdet ansvarsområder til nogle af lærerne eksempelvis: IT, Hjælpelærere, BPA-området, Søsport. Til hvert af disse områder er der lavet en kompetencebeskrivelse, som er godkendt af Forstander.

 

5.2. Medarbejderråd

Medarbejderrådet består af forstanderen, viceforstander og de faste medarbejdere. Medarbejderrådets udtalelse indhentes i alle overordnede beslutninger vedr. skolens daglige virke. Herunder følgende sager: Budget og økonomi, ansættelse og afskedigelse af forstander, bygningsændringer og udbygningsplaner, vedtægtsændringer og ændringer af skolens aktiviteter.

Medarbejderrådet indkaldes til møde mindst to gange om året, og som regel umiddelbart inden skolens bestyrelsesmøder. Formanden vælges for et år ad gangen og repræsenterer personalet ved bestyrelsesmøder. Der kan deltage en personalerepræsentant mere i bestyrelsens møder ud over formanden. Denne vælges fra gang til gang.

Medarbejderrådet træffer beslutning vedr.: Samarbejde afdelingerne imellem og udtalelser til bestyrelsen. Medarbejderrådet er beslutningsdygtigt ved 66% fremmøde, og alle beslutninger afgøres ved almindelig stemmeflerhed.

 

5.3. Andet samvær afdelingerne imellem

Det daglige samarbejde mellem de forskellige personalegrupper er primært funderet i GRUS (Gruppeudviklingssamtaler), som vi startede med i 2003. Helt overordnet er det vigtigt at alle personalegrupper får indsigt i og forståelse for elevgruppen. Formålet er at udvikle den gensidige forståelse medarbejderne imellem, at fremme forståelsen for hinandens fag og at skabe lyst til at løfte i flok og støtte hinanden på tværs af fag. At medarbejdere og ledelsen i samarbejde og med udgangspunkt i Egmont Højskolens værdier og mål drøfter det fremtidige behov for udvikling af kompetencer. Vi har siden 2003 afholdt GRUS med følgende indhold: Egmont Højskolen værdier, GRUS for afdelingsledere, Udarbejdelse af elevlæreplaner, Åbning af Vandhalla og sidste GRUS i 2016 havde Beredskabsplaner og skolens værdier som hovedemner.

De fleste GRUS-sammenkomster foregår i nuværende forstanders sommerhus, hvor ca. 25 medarbejdere fra forskellige afdelinger tilbringer et døgn sammen, hvor de både diskuterer og laver mad sammen.

Derudover tilstræber vi to årlige arrangementer for hele personalet, som dels kan være af underholdende karakter, dels kan have et fagligt indhold - institutionsbesøg eller lignende.

 

5.4. Mødestruktur generelt i huset

Medarbejderråd: Alle ansatte holder to medarbejderrådsmøde om året som regel i forbindelse med bestyrelsesmøderne.

P-møde: Det ugentlige lærermøde med deltagelse af afdelingslederne. Samme grupper holder to gange årligt planlægningsmøder.

Afdelingsledermøde: Alle afdelingsledere, lærerrepræsentant, forstander og viceforstander mødes ca. én gang om måneden.

Afdelingsmøde: Alle afdelinger holder deres egne møder.

For nærmere beskrivelse se personalehåndbogen.

6. Bygningsmæssige og andre rammer

Undermenu

6.1. Overblikskort - kort over skolen og området

Luftfoto

 

Totalplan

 

6.2. Undervisningslokaler - m² under tag og på matrikel

ca. 26.000m2 - ca. 16 ha

Undervisningslokaler

 

6.3. Vandhalla

Vandhalla plan

Vandhalla front

Vandhalla - stort bassin

Vandhalla - stort bassin

Vandhalla - varmtvandsbassin

Vandhalla - varmtvandsbassin

Vandhalla - vandrutsjebane

Vandhalla - vandrutsjebane

Vandhalla - omklædning

 

6.4. Spise- og opholdslokaler - ny udvidelse

Køkkenplan

Spisesal

 

6.5. Elevværelser - hvor mange, hvilken standard, hjælpemidler

144 værelser, hvoraf ca. 50 er enkeltværelser, hvoraf ca. 31 er med loftlift.

Elevværelse

Elevværelse

Elevværelse

Elevværelse

Elevværelse

Elevværelse

Elevværelse

 

6.6. Køkken - ny udvidelse

Køkken

Køkken

Køkken

Køkken

Køkken

 

6.7. Administration - fysiske rammer

 Kontor plan

Kontor

Kontor

Kontor

Kontor

 

6.8. Medarbejderboliger

Medarbejderboliger

6.9. Forstanderbolig

Forstanderbolig

6.10. Både, busser, cykler, værft

Værft, Cykelskur, Busser, Bådhus

6.11. Hou Søsportcenter

11 feriehuse à 2 dobbeltværelser med bad/toilet og mulighed for 4 ekstra sengepladser i stuen.

I alt 88 sengepladser.

Hou Søsportcenter feriehuse

Hou Søsportcenter feriehuse

Hou Søsportcenter feriehuse

Hou Søsportcenter feriehuse

Hou Søsportcenter feriehuse

Hou Søsportcenter feriehuse

Hou Søsportcenter feriehuse

Hou Søsportcenter feriehuse

 

 

7. Økonomi og nøgletal

Undermenu

 

7.1. De seneste års udvikling

Egmont Højskolen var i 2016 landets største højskole med 222 årselever, steget fra 193 i 2012.  Højskolen er veldrevet med ordnede økonomiske forhold. Årets indtægter var i 2016 på 72 mio. kr., en stigning på godt 10 mio. kr. siden 2012. I samme periode er lønomkostningerne pr. årselev faldet fra 188 t.kr. til 172 t.kr.

Se nøgletal for perioden 2012-2016.

7.2. Årsrapport 2016

På det bestyrelsesmøde, der holdes i marts, giver Højskolens revisor, Steen Pedersen, BDO, en præsentation af årsrapporten.

Se Årsrapporten og Præsentationen fra bestyrelsesmødet i 2017 vedr. årsrapporten for 2016.

 

8. Lovgivningsmæssige rammer

Undermenu

 

8.1. Højskoleloven

Lov om Folkehøjskoler: Lov nr. 1605 af 26/12/2013, er skoleformens hovedlov og indeholder lovbestemmelser om formål, værdigrundlag og virksomhed, godkendelse og tilsyn, statstilskud, regnskab og revision, statslig elevstøtte mv.

Alle bekendtgørelse og cirkulærer, som knytter sig til Højskoleloven - herunder tilskudsbekendtgørelsen - findes på Retsinformation.dk.

Hele lovkomplekset findes via Folkehøjskolernes Forening i Danmarks hjemmeside.

 

8.2. Tilskud

I oversigten over love og bekendtgørelser for højskoleområdet i tillæg til højskoleloven findes bestemmelser om godkendelse af skoler, betingelser for statstilskud, driftstilskud, bygningstilskud, øvrige tilskud, regnskab og revision samt specialundervisning. Desuden fastlægges hvilke kompetencegivende uddannelser, der kan indgå som en del af et højskoleophold, og på hvilke vilkår. Som bilag medfølger Standardvedtægter, tilskud til indvandrere og deres efterkommere samt model for beregning af bygningstilskud.

 

9. Bestyrelsens medlemmer

Egmont Højskolens bestyrelse er sammensat af repræsentanter for forskellige handicaporganisationer, fonde og foreninger med relation til Højskolen.

Undermenu

 

9.1. Elevforeningen

Egmont Højskolens elevforening har ca. 600 betalende medlemmer. Foreningen arrangerer et årligt elevstævne på Højskolen med 6-800 deltagere. Elevforeningen udgiver en gang om året tidsskriftet: ”Den lille grønne”, lige som foreningen udbyder bus- og flyrejser til foreningens medlemmer. Elevforeningen er desuden medarrangør af én af Højskolens sommerkurser. Elevforeningen er repræsenteret i Teknologi- og Kulturforeningens bestyrelse og i Højskolens bestyrelse.

Se Elevforenings hjemmeside.

Elevforeningens formand er Jens Bork, der sammen med Wilton Jensen repræsenterer foreningen i Højskolens bestyrelse.

 

9.2. Teknologi- og Kulturforeningen

Teknologi- og kulturforeningens formål er at sikre bl.a. Egmont Højskolens elever med handicap teknologiske og kulturelle oplevelser og udfordringer samt at sikre, at kursusdeltagere med handicap får optimale muligheder for at tilegne sig teknologi og kultur i takt med udviklingen på disse områder. I løbet af året arrangerer foreningen forskellige kulturelle arrangementer, hvor skolens elever og foreningens medlemmer kan deltage. Teknologi- og Kulturforeningen er sammen med Vandhallas frivillige korps skolens forbindelse til lokalsamfundet. Foreningen har ca. 75 betalende medlemmer. Se foreningens vedtægter.

Tidligere forstander Ejvind Mortensen er formand for foreningen og foreningens repræsentant i Højskolens bestyrelse.

9.3. Vanførefonden og Bevica Fonden

Vanførefonden blev stiftet den 24. maj 1955 af tidligere statsminister Viggo Kampmann.

Fondens formål har alle dage været at støtte revalidering, fysisk handicappedes boligforhold, at lette transport, at fremskaffe egnede feriehjem og forsamlingslokaler, at støtte børne- og ungdomsarbejde og sprede oplysninger om fysisk handicappedes problemer.

Vanførefonden var én af organisationerne bag stiftelsen af Egmont Højskolen i 1956.

Vanførefonden er repræsenteret af tidl. Minister Sonja Mikkelsen, der er bestyrelsesformand, og tidl. driftschef/udviklingschef i Århus amt/Region Midtjylland Kaj Vestergaard, der er bestyrelsens næstformand.

Gå til Vanførefondens hjemmeside.

 

Bevica Fondens historie begynder med en pensioneret præst ved navn Hans Knudsen, der en efterårsdag i 1872 får samlet en lille flok indflydelsesrige mænd på Den Kongelige Skydebane på Vesterbro i København med det primære formål ”at hjælpe vanføre på bedste måde”. På det tidspunkt var der ingen i det danske samfund, der havde et ansvar for at hjælpe mennesker med bevægelseshandicap.

Det blev til Selskabet Samfundet for Vanføre, der senere blev til ”Samfundet og Hjemmet for Vanføre” (Sahva) og i dag Bevica. Det blev stiftet ud fra en filosofi om ”hjælp til selvhjælp”. Med fokus på behandling, uddannelse og udvikling af hjælpemidler handlede det om at give den enkelte mulighed for at forsørge sig selv og deltage i det almindelige samfundsliv. Dette er stadig i det 21. århundrede Bevicas fokus.

Bevica Fonden er i bestyrelsen repræsenteret ved bestyrelsesmedlem i Fonden og formand for Dansk Handicap Forbund, Susanne Olsen og fondens direktør, Marianne Kofoed.

Gå til Bevica Fondens hjemmeside.

 

9.4. Handicaporganisationerne

Undermenu

 

9.4.1. Dansk Handicap Forbund

I en menneskealder har Dansk Handicap Forbund arbejdet for et liv med lige muligheder for alle mennesker med bevægelseshandicap i Danmark. Forbundet gør desuden sin indflydelse gældende i en række eksterne organisationer, råd og styrelser - både her hjemme og i seks ulande.

Dansk Handicap Forbund er en medlemsstyret, landsdækkende organisation, som har mere end 8 t. medlemmer i 47 lokalafdelinger, fire specialkredse og hovedkontor i Taastrup. Derudover er forbundet repræsenteret og gør sin indflydelse gældende i blandt andre Bevica Fonden, Dansk Standard, Det Centrale Handicapråd og Vanførefonden, ligesom forbundet fx assisterer Statens Byggeforskningsinstitut og kommuner i forbindelse med tilgængelighed for mennesker med handicap i bygninger og i byrummet generelt.

Dansk Handicap Forbund er repræsenteret i bestyrelsen af Rikke Kastbjerg, Mikkel Bundgård og Gitte R.R. Nielsen.

Gå til Dansk Handicap Forbunds hjemmeside.

 

9.4.2. Polioforeningen og UlykkesPatientForeningen

Polioforeningen er et fagligt og socialt samlingspunkt for mennesker med polio, der arbejder for at hjælpe og støtte de polioramte og deres pårørende i hverdagen.

Gå til Polioforeningens hjemmeside.

Hos UlykkesPatientForeningen støtter og hjælper de mennesker, der har været ude for en alvorlig ulykke eller invaliderende sygdom.

Gå til UlykkesPatientForeningens hjemmeside.

De to foreninger repræsenteres af Inge Carlsen i Højskolens bestyrelse.

9.4.3. Muskelsvindfonden

Muskelsvindfonden blev stiftet i 1971 med den mission at forbedre vilkårene for mennesker med muskelsvind. Som led heri driver Fonden RehabiliteringsCenter for Muskelsvind. Fondens midler skaffes primært gennem projekter, der ud over at give penge til Fondens arbejde, også skaber opmærksomhed om foreningens arbejde og givet publikum en sjov og anderledes oplevelse. Fest, musik og livsglæde har præget de fleste arrangementer, som Muskelsvindfonden har stået for gennem tiderne, hvoraf den største har været – og stadig er – Grøn Koncert.

Peter Skov Jørgensen repræsenterer Muskelsvindfonden i bestyrelse.

Gå til Muskelsvindfondens hjemmeside.

 

9.4.4. Spastikerforeningen

Spastikerforeningen er en handicappolitisk interesseorganisation, der arbejder for at forbedre forholdene og livskvaliteten for mennesker med cerebral parese og deres familier.

Målet for Spastikerforeningen er klart og enkelt: mennesker med cerebral parese skal have de samme muligheder som alle andre for at leve et aktivt, indholdsrigt og selvstændigt liv.

Formand for Spastikerforeningen, tidl. MF, Lone Møller repræsenterer foreningen i Højskolens bestyrelse.

Gå til Spastikerforeningens hjemmeside.

 

9.5. Medarbejderrepræsentanter

Forstander og viceforstander deltager i bestyrelsens møder. Forstander er principiel bestyrelsens sekretær. I praksis skriver sekretariatslederen referatet. Desuden deltager skolens forretningsfører.

Medarbejderrådets formand er fast deltager i bestyrelsens møder og aflægger beretning fra rådet. Har ikke stemmeret. Der deltager desuden en medarbejder som observatør. Deltagelsen går på skift blandt medarbejderne.

 

9.6. Bestyrelsens arbejde

Bestyrelsens primære opgave er at sikre Højskolen gode rammer. Det er således bestyrelsen, der har ansvaret for at ansætte forstander, for skolens fysiske rammer og for de økonomiske rammer, ligesom bestyrelsen tager stilling til det mere overordnede strategiske.

Bestyrelsen holder to ordinære bestyrelsesmøder om året, i november og i marts. Mødet i november godkender budget for det kommende år, og mødet i marts godkender årsregnskab for året før. Hertil kommer en række andre faste punkter vedr. årets kursusprogram, værdievaluering etc.

Bestyrelsen mødes også mere uformelt til nogle af de faste begivenheder på Højskolen i løbet af året, bl.a. Grundlovsfesten.

Der er desuden tradition for, at der efter mødet i marts spises middag sammen med alle medarbejdere, hvor alle har mulighed for at have ledsagere med. Det er kutyme at formanden for Højskolen kommenterer årets resultat overfor medarbejderne under festen. Såfremt bestyrelsens medlemmer og ledsagere ønsker det, tilbydes de overnatning.

Bestyrelsen er ikke lønnet, men kan få transportomkostninger refunderet.

Der er en stor stabilitet i medlemskredsen i bestyrelsen, så der er en solid indsigt i Højskolens drift.

Helt naturligt er der i bestyrelsen fokus på, hvordan de politiske rammer for Højskolen og ikke mindst Højskolens elever med handicap udvikler sig og med en vis aktivistisk tilgang.

Forstander og formand forbereder bestyrelsens møder og følger op på beslutningerne.

Ved større byggeopgaver nedsættes et byggeudvalg med deltagelse fra bestyrelsen.

Formandskabet modtager kvartalsvis rapportering om den økonomiske udvikling.

 

10. Hou Søsportcenter med værft

Hou Søsportcenter blev etableret i 1994 og indviet i 1997. Det driver 11 ferieboliger med 4 sengepladser i hver og mulighed for opredning til yderligere 4 personer. Ferieboligerne er specielt indrettet til mennesker med handicap. Ud over boligerne driver Søsportcentret bade- og bådebro, sauna og bådehus, den offentlige åbningstid i Vandhalla samt handicaptilgængelige både, kajer og værft i Hou Havn.

Hou Søsportcenter er primært etableret ved hjælp af midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond og er ”født” med Egmont Højskolens forstander som administrativ leder. Det er Højskolens administration, der varetager booking af Søsportcentrets faciliteter.

Læs mere om Hou Søsportcenters historie og låneproblematik.

Gå til Hou Søsportcenters hjemmeside.

 

11. Væsentlige samarbejdspartnere i øvrigt

Højskolerne hører under Kulturministeriet, der således er en væsentlig samarbejdspartner. Det samme gælder Folkehøjskolernes Forening i Danmark, øvrige handicaporganisationer, der ikke har sæde i Højskolens bestyrelse, bosteder særligt for mennesker med handicap og andre skoleformer med mennesker med handicap. Handicapidrættens Videnscenter, er ligeledes en væsentlig samarbejdspartner, ligesom Handika, Huset Venture, Ligeværd samt Neurocenter Østerskoven. Særligt er forældrene til skolens elever med handicap væsentlige samarbejdspartnere, ligesom elevernes hjemkommune og Odder Kommune.

 

12. Ny forstander - stillingsbeskrivelse

Undermenu

 

12.1. Formalia

Titel Højskoleforstander
Reference: Forstanderen refererer til bestyrelsen
Geografisk placering:  Egmont Højskolen, Villavej 25, Hou, 8300 Odder.
Ansættelsestidspunkt: Efter aftale, dog senest 1. oktober 2018
Ansættelsesbetingelser:

Ansættelsen sker efter Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 140 af 16.02.16, pension udgør 17,1 %, der er arbejdsgiverbetalt. Der kan tages hensyn til individuelle forhold mht tidligere pensionsordning. Højskoleforstandere indplaceres efter antal årselever.

Der medfølger tjenestebolig med huslejebetaling efter statens regler, diverse kosttillæg, kørsel, internet, avishold etc.

 

12.2. Ansvar og kompetence

Overordnet ledelse af Egmont Højskolen, højskolens samlede drift, resultat og udvikling, herunder ansvarlig for udvikling og gennemførelse af Højskolens undervisning.

Kompetence til at træffe beslutninger inden for strategiske og budgetmæssige rammer, herunder kompetence til at ansætte og afskedige viceforstander, afdelingsledere og medarbejdere.

Ekstern kommunikation med samarbejdspartnere, det politiske niveau og offentligheden er en væsentlig del af stillingen.
Administrativ leder og (skibs)reder for Den erhvervsdrivende fond Hou Søsportscenter.

Viceforstander varetager i dag primært den daglige ledelse af undervisningsområdet i samarbejde med forstander.

 

12.3. Arbejdsopgaver - centrale udfordringer

 

12.4. Succeskriterier i stillingen

12.5. Krav til faglige og erfaringsmæssige kompetencer

Desuden vil følgende kompetencer være en fordel: 

 

12.6. personlige kompetencer

 

12.7. Referencer

Ansøger skal være indstillet på at oplyse referencer, som ansættelsesudvalget kan kontakte i forbindelse med ansættelsesproces. 

 

13. Planlagt ansættelsesproces

Ansøgningsfrist: 1. oktober 2017

Første samtalerunde afvikles 24.-27. oktober 2017

I november gennemføres efter nærmere aftale en testopgave i forstanderrollen overfor elever og medarbejdere og ansættelsesudvalg.

Det kan komme på tale at kandidater indbydes til en personlighedstest.

Anden samtalerunde afvikles 27.-29. november 2017.

Det forventes, at der kan træffes beslutning om at tilbyde stillingen til den bedste kandidat inden 10. december 2017 med offentliggørelse inden 15. december 2017.

Tiltrædelse kan herefter ske efter nærmere aftale med overtagelse af forstanderstillingen pr. 1. oktober 2018. Det er ønskeligt om den nye forstander vil tiltræde i løbet af perioden 1. april – 30. september 2018 som viceforstander II med henblik på at få Højskolen ind under huden inden tiltrædelse som forstander.

Nuværende forstander fratræder formelt 30. september 2018.

Ansættelsesudvalget består af bestyrelsesmedlemmer fra Egmont Højskolen og Hou Søsportscenter samt repræsentanter for afdelingsledere og medarbejdere på Højskolen. Højskolebestyrelsens formand er formand for ansættelsesudvalget.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til højskolens formand Sonja Mikkelsen, T: 61222932, M: sool@stofanet.dk

Ansøgning sendes elektronisk til: forstanderjob@egmont-hs.dk